Vil du have det hele i en pdf?

Download pdf

Generelle vilkår for køb af ladeboks og tilbehør

Handelsbetingelser for køb af tilbehør

1.0. Bestilling

1.1. Betalingsmuligheder

Betalingsformen vælges, når man går ”til kassen” i webshoppen. Der kan betales med Dankort, Visakort og MobilePay. Betalingen vil først blive trukket på Kundens konto, når varen afsendes fra evdks lager.

1.2. Kvittering

Ved bestilling af en vare hos evdk modtager kunden en ordrebekræftelse på e-mail.

1.3. Priser

Alle priser er i danske kroner og angivet inkl. moms. Momsen udgør p.t. 25% af varens værdi. evdk forbeholder sig retten til på et hvilket som helst tidspunkt at ændre priserne.

1.4. Varer og lager

Det kan forekomme, at en enkelt vare er udsolgt. I en sådan situation vil kunden blive underrettet herom. Hvis varen på bestillingstidspunktet er på restordre, får kunden ingen ekstra underrettelse.

2.0. Levering

Varen sendes inden for 2-4 dage fra evdks lager.

3.0. Fortrydelsesret

3.1. Fortrydelse

Kunden har ret til at fortryde sit køb inden for 14 dage efter, Kunden har modtaget varen uden oplysning af grund. Er varens værdi forringet, og skyldes denne værdiforringelse Kundens håndtering af varen, hæfter Kunden for denne værdiforringelse.

3.2. Meddelelse om fortrydelse

Ønsker Kunden at fortryde Aftalen, skal Kunden give evdk besked inden fortrydelsesfristens udløb.

3.3. Fortrydelsesformular

Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende. https://evdk.dk/pages/eu-withdrawal-form

3.4. Returnering af tilbehør

Når Kunden har afsendt utvetydig meddelelse til evdk om, at Kunden har fortrudt købet, og tilbehøret er blevet afsendt fra evdk til Kunden, har Kunden 14 dage til at sende tilbehøret retur til evdk.

Tilbehøret skal sendes til:
evdk ApS, CVR: 42642789
Stegholt 8a
6200 Aabenraa

3.5. Returnering og omkostninger

Alle omkostninger og ansvaret, der er forbundet med returnering, påhviler Kunden. Kunden skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen. Kunden forpligter sig således til at sende varen tilbage i en sikret tilstand. Går varen i stykker under transporten, og er forsendelsen ikke forsikret, er dette på Kundens ansvar og regning.

4.0. Reklamation

Der gives 2 års reklamationsret i henhold til købeloven. Vores reklamationsret gælder for fejl i materiale og/eller fabrikation. Reklamationsretten gælder ikke fejl eller skader begået ved forkert anvendelse af varen.

Hvis der er noget galt med varen, finder Købelovens mangelsregler anvendelse på købet. evdk er meget omhyggelige med at sikre korrekt håndtering af Kundens ordre. Skulle Kunden modtage en vare, der er reklamationsberettiget, bedes Kunden kontakte evdk på telefon +45 40 50 71 00, hverdage fra 10-15, eller skrive til info@evdk.dk. Ved fejl på en vare kan Kunden enten få varen repareret, ombyttet eller pengene retur, afhængigt af den konkrete situation. Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden uhensigtsmæssig adfærd. Misligholdelse af en vare vil blive opfattet som fejlagtig brug eller anden uhensigtsmæssig adfærd, og derfor vil varen ikke være dækket af reklamationsretten.

Hvor hurtigt skal Kunden reklamere?
Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.


Generelle vilkår for køb af ladeboks

Revideret d. 25.09.2026

evdk ApS / CVR: 28692528 / Stegholt 8a / 6200 Aabenraa

Vilkår for køb og installation af ladeboks
Disse vilkår gælder for enhver aftale om køb af ladeboks inkl. installation mellem evdk ApS, CVR-nr. 28 69 25 28, Stegholt 8A, DK-6200 Aabenraa (”Evdk”) og dig som forbruger (”Kunden”).

1. Aftalens indgåelse og bestilling

1.1 Aftalen indgås via webshoppen på www.evdk.dk og består af følgende aftaledokumenter:

  • Gældende prislister i webshoppen
  • Ordrebekræftelse
  • Nærværende aftalevilkår
  • Vilkår for evdk Serviceaftale

(samlet betegnet ”Aftalen”)

1.2 Hvis der er uoverensstemmelse mellem ordrebekræftelsen og vilkårene i nærværende generelle vilkår, har ordrebekræftelsen forrang.

1.3 I forbindelse med bestilling skal du oplyse dit navn, e-mail, adresse og betalingsoplysninger. De i pkt. 1.1 oplistede dokumenter fremsendes til den af Kunden angivne e-mailadresse i umiddelbar forlængelse af den foretagne bestilling i webshoppen. Når evdk har behandlet Kundens ordre, sender evdk en e-mail med en ordrebekræftelse til Kunden. Der er først indgået en bindende aftale, når Kunden har modtaget disse dokumenter, og Aftalen er bekræftet af Evdk.

1.4 Kunden er berettiget til at annullere bestillingen, indtil Kunden har modtaget ordrebekræftelsen.

1.5 Du skal som minimum være 18 år for at indgå Aftalen.

1.6 Der tages forbehold for trykfejl, tekniske fejl og ændrede priser.

2. Aftalens indhold

2.1 Aftalen omfatter som udgangspunkt følgende elementer:

  • Køb af ladeboks og tilbehør
  • Aftale om standardinstallation af ladeboks hos Kunden, hvis tilvalgt
  • evdk Serviceaftale
  • Appen “evdk”

2.2 Køb af ladeboks og tilbehør

2.2.1 Ved køb af ladeboks og tilbehør overgår ejerskabet af ladeboksen og tilbehøret til Kunden på leveringstidspunktet. Kunden har herefter det fulde ansvar for ladeboksen og tilbehøret, dog under hensyntagen til produktgarantien, som for ladeboksens vedkommende er på 5 år og for tilbehøret er på 2 år, medmindre andet er angivet.

2.2.2 Teknisk fejlfinding mv. vil være dækket af Kundens abonnement (evdk Serviceaftale) på appen ”evdk”, som beskrevet nærmere i de generelle vilkår for evdk Serviceaftalen, der kan findes her.

2.2.3 Ladeboksen og ladeudstyr er beregnet til at blive anvendt til opladning af elbiler og plug-in-hybridbiler. Ladeboks og ladeudstyr må derfor ikke anvendes til andre produkter end nævnt i dette afsnit. Det betyder, at Kunden ikke må tilslutte, påsætte, anvende eller påføre udstyr, kabler, adaptere eller apparater, som ikke er beregnet til opladning af elbiler og plug-in-hybridbiler.

2.2.4 Kunden må derudover kun anvende ladeboksen til ikke-erhvervsmæssig opladning af el- og hybridbiler, og du er forpligtet til kun at anvende ladeboksen til dette formål.

2.3 Aftale om standardinstallation af ladeboks hos Kunden

2.3.1 Aftalen indeholder en standardinstallation af ladeboksen, såfremt dette er tilvalgt. Nærmere beskrivelse af en standardinstallation fremgår under punkt 7.

2.4 evdk Serviceaftale og appen “evdk”

2.4.1 evdk Serviceaftale omfatter en aftale om levering af support, vedligeholdelse af Kundens ladeboks, refusion af elafgift og softwareopdateringer.

2.4.2 For så vidt angår evdk Serviceaftale og appen evdk henvises der til ”Generelle vilkår for evdk Serviceaftale”, som kan findes her.

2.4.3 Aktivering af serviceaftalen sker, når ladeboksen er installeret og aktiveret, medmindre andet aftales.

2.4.4 evdk hæfter ikke ved ukorrekte opgivelser afgivet ved oprettelse.

2.4.5 evdk skal mod fremvisning af legitimation have uhindret adgang til ladeboksen, eltavle og øvrige relevante installationer på installationsadressen for nødvendige eftersyn, vedligeholdelse, afprøvning, aflæsning og afbrydelse samt lignende.

2.4.6 evdk kan uden ansvar og varsel tage ladeboksen ud af drift, udføre vedligeholdelse eller opdatere software og lignende af hensyn til driften af ladeboksen. Medfører dette, at opladning via ladeboksen ikke er mulig, vil evdk i denne forbindelse ikke være ansvarlig for eventuelle tab.

2.4.7 Opsiger Kunden serviceaftalen, overgår enhver reklamationssag til den forhandler, hvor Kunden har købt sin ladeboks.

2.4.8 Såfremt ladeboksen købes til en kampagnepris, og denne kampagnepris er betinget af samtidig oprettelse af en el- og/eller serviceaftale, gælder følgende: Hvis el- og/eller serviceaftalen fortrydes inden for fortrydelsesfristen eller efterfølgende opsiges eller på anden måde ophører uden overholdelse af det aftalte opsigelsesvarsel (løbende måned + 1 måned), anses betingelserne for kampagneprisen ikke længere for opfyldt. evdk forbeholder sig i så fald retten til at opkræve kunden differencen mellem ladeboksens normalpris og den opnåede kampagnepris. Såfremt installationen er købt til en reduceret pris som led i kampagnen, forbeholder evdk sig endvidere retten til at opkræve den opnåede reduktion/rabat på installationen.

3. Priser

3.1 De til enhver tid gældende priser fremgår af prislisterne i webshoppen. Alle priser er angivet i danske kroner og er inkl. moms.

3.2 Der tages forbehold for eventuelle indtastnings- og trykfejl. Prisen for Kundens ladeboks, installation og evdk Serviceaftale fremgår af ordrebekræftelsen.

4. Fakturering

4.1 Fakturering sker i danske kroner.

4.2 Faktura for køb af fysiske varer genereres og fremsendes elektronisk til den af Kunden angivne mailadresse. Fakturaen fremsendes typisk på datoen for levering.

4.3 Faktura for installation af ladeboksen fremsendes elektronisk på datoen for udførslen af installationen.

5. Betaling

5.1 Køb via webshoppen betales med det betalingskort, som Kunden indtaster i forbindelse med købet, eller som Kunden har registreret på sin profil i forbindelse med Kundens tidligere køb.

5.2 Betaling for fysiske produkter, som skal leveres, trækkes på Kundens betalingskort på dato for afsendelse af produktet.

5.3 Betaling for installation, hvis tilvalgt, trækkes på datoen for, hvornår installationen er udført.

5.4 Betaler Kunden ikke på fakturaens forfaldsdato, vil der blive opkrævet renter og gebyrer i overensstemmelse med rentelovens regler. Betaler Kunden fortsat ikke, kan evdk vælge at opsige Aftalen.

5.5 evdk opkræver gebyrer for rykkerskrivelser og andre nødvendige omkostninger til inddrivelse af betalingsrestancer.

5.6 evdk anvender blandt andet følgende typer af gebyrer, der fremgår af pris- og gebyrlisten, der kan findes her: https://evdk.dk/pages/generelle-priser-og-gebyrer

  • Betalingsgebyrer
  • Rykker- og inkassogebyrer
  • Betalingsaftalegebyrer

5.7 evdk har til enhver tid ret til at tilbageholde udbetaling af afgiftsreduktion, så længe Kunden har ubetalte forfaldne regninger.

6. Levering

6.1 Medmindre Kunden har angivet en ønsket leveringsdato, vil levering ske hurtigst muligt efter Kundens afgivelse af bestilling i webshoppen. Hvis Kunden har valgt en dato for installation, vil evdk afsende ladeboksen til Kunden inden en aftalt installationsdato. Kunden skal sørge for at modtage ladeboksen og opbevare den forsvarligt indtil installationstidspunktet. Ved modtagelse bedes Kunden kontrollere, at ladeboksen ikke har synlige skader. Såfremt ladeboksen er leveret med fejl, mangler og/eller skader, bedes Kunden straks kontakte vores kundeservice på telefon 40 50 71 00 og reklamere i overensstemmelse med punkt 11 nedenfor.

6.2 Hvis de bestilte varer er i restordre, vil der kunne gå længere tid. Kunden vil i så fald modtage oplysninger om forventet leveringsdato.

6.3 evdk leverer til og installerer på alle adresser på broforbundne øer i Danmark. Ved installation på ikke-broforbundne øer vil Kunden blive faktureret meromkostninger forbundet med transporten til og fra adressen.

7. Installation af ladeboks

7.1 Såfremt der er tilvalgt standardinstallation af ladeboksen, må installation af evdks ladeboks kun foretages af evdks autoriserede installatør eller en af evdk udpeget installatør, som sørger for at trække kabler mellem ladeboksen og Kundens eltavle.

7.2 Kunden skal sikre, at installatøren har adgang til de nødvendige områder på ejendommen for at kunne installere ladeboksen, herunder målertavle, installationspunkt og afstanden mellem de to punkter, som også angivet i retningslinjerne, der kan findes her. Kunden er endvidere ansvarlig for at sikre, at de tekniske forudsætninger for at kunne foretage installationen er til stede, som også angivet i retningslinjerne.

7.3 evdk kan ikke pålægges ansvar for fejl og mangler, forsinkelse, manglende installation eller skader, der udspringer af Kundens forhold, uforudsete forhold eller som følge af, at retningslinjerne ikke er fulgt forud for installationen af ladeboksen.

7.4 Kunden accepterer, at evdks autoriserede installatør borer hul i murvæg eller andet nødvendigt til installation og opsætning af evdks ladeboks.

7.5 En standardinstallation forudsætter, at installationen kan foretages så smidigt som muligt for begge parter. Er Kunden således bekendt med, at der er forhold på ejendommen, som vanskeliggør installationen, skal Kunden give evdk besked herom, så merprisen for installationen kan anslås af installatøren.

7.6 Har Kunden særlige behov eller ønsker til installationen, som overstiger retningslinjerne for en standardinstallation, vil der ske særskilt fakturering heraf. Det er kun prisen for en standardinstallation, som fremgår af ordrebekræftelsen. Hvis der er behov for ekstra ydelser i forbindelse med installationen, kan den samlede og endelige pris først beregnes, når evdks installatør eller den af evdk udpegede installatør har været forbi Kundens adresse for at give et tilbud.

7.7 Måtte installatøren konstatere, at forudsætningerne for installation af ladeboksen ikke er til stede som følge af, at Kunden ikke forud for installationen har fulgt retningslinjerne, eller øvrige forhold, der ikke på forhånd var kendt af evdk eller den af evdk udpegede installatør, vil installatøren fremsætte et tilbud på det krævede ekstraarbejde, der skal udføres, inden installationen kan udføres. Såfremt det af installatøren fremsatte tilbud for ekstraarbejde i forbindelse med installationen ikke kan accepteres, har både Kunden og evdk ret til at træde tilbage fra Aftalen.

7.8 Såfremt installationen ikke kan udføres på dagen for aftalt installation, er evdk berettiget til at opkræve et gebyr for forgæves installationsforsøg. Gebyret for forgæves installationsforsøg fremgår af den til enhver tid gældende prisliste, der kan findes her.

7.9 Hvis installatøren ved ankomst på ejendommen konstaterer, at arbejdets omfang ikke kan indeholdes i en standardinstallation, anslås meromkostningerne på stedet, og installationen kan først påbegyndes efter Kundens accept af de anslåede meromkostninger.

7.10 Kunden sørger selv for nødvendige bygningsreparationer forårsaget af installationen, ligesom Kunden selv står for eventuel nedgravning af kabler mellem målertavle og ladeboksen.

7.11 Er der ikke tilvalgt installation i forbindelse med bestillingen, skal ladeboksen installeres af en autoriseret installatør. Det er Kundens ansvar at sikre dokumentation for, at installationen er foretaget af en autoriseret elinstallatør.

7.12 Hvis ejendommens råderet eller ejerskab tilhører en tredjepart (”Rettighedshaver”), garanterer Kunden, at Rettighedshaver har givet tilladelse til installationen. Skulle Rettighedshaver gøre indsigelse mod installationen, accepterer Kunden, at evdk ikke kan holdes ansvarlig herfor og har ret til at afstå fra at gennemføre installationen, indtil Kunden har afklaret forholdene med Rettighedshaver og sikret, at evdk har adgang. Hvis det vurderes nødvendigt, skal Kunden desuden fremlægge den påkrævede dokumentation.

7.13 Udskiftning af eksisterende ladeboks

7.13.1 Har Kunden allerede installeret en ladeboks udført af en autoriseret elinstallatør, udskifter evdks installatør eller den af evdk udpegede installatør den allerede eksisterende ladeboks og installerer Kundens nye ladeboks fra Evdk. Prisen for udskiftning af eksisterende ladeboks fremgår af prislisten, der kan findes her.

7.14 Assistance med installation eller udskiftning af ladeboks omfatter:

  • Kørsel til og fra installationsadressen
  • Eventuel nedtagning af eksisterende ladeboks
  • Montering, tilslutning, konfiguration og test af den nye ladeboks
  • Gennemgang af ladeboksen og appen evdk

8. Installationstidspunkt

8.1 Kunden er selv ansvarlig for at fastsætte dato og tidspunkt for installationen på baggrund af det materiale, Kunden modtager fra tredjepart, medmindre andet er særskilt aftalt.

9. Krav til strømforsyning

9.1 evdks ladeboks kræver en forsyning på 16 ampere og skal installeres via et 20 ampere kombirelæ.

9.2 evdks installatør eller den af evdk udpegede installatør foretager ikke en gennemgang af Kundens eksisterende elinstallationer, stikledningens kapacitet eller dimensionering. Ligeledes bliver husstandens elektriske apparater ikke kontrolleret før installationen. Det er derfor Kundens ansvar at sikre, at der er tilstrækkelig ampere til rådighed for at kunne benytte ladeboksen.

10. Teknikerbesøg, flytning og aflysning af aftaler

10.1 evdk er berettiget til at opkræve gebyr for forgæves installationsforsøg, såfremt installation af evdks ladeboks forsinkes eller på anden måde ikke kan ske som følge af forhold, der skyldes Kunden.

10.2 Hvis Kunden eller en på Kundens vegne ikke er hjemme på adressen, hvor ladeboksen skal installeres, på det aftalte installationstidspunkt, er evdk berettiget til at kræve betaling for forgæves teknikerbesøg.

10.3 Installationsdatoen kan flyttes, såfremt Kunden skulle blive forhindret i den aftalte installationsdato. Installationsdatoen kan flyttes indtil 1 hverdag før installationsdatoen.

11. Produktgaranti og reklamationsret

11.1 Ladeboksen er omfattet af en 5-årig produktgaranti.

11.2 Enhver reklamation skal anmeldes til evdk i umiddelbar forlængelse af, at en eventuel fejl er konstateret.

11.3 Enhver fejl vil blive søgt løst via evdk appen. Er dette ikke muligt, kan det blive nødvendigt med et teknikerbesøg på Kundens adresse. Viser det sig, at der ikke er fejl på produktet, men at fejlen ligger et andet sted på Kundens adresse, vil Kunden blive faktureret for omkostninger forbundet med teknikerbesøget. Viser det sig, at evdk ikke er forpligtet til at udbedre det pågældende forhold, betaler Kunden for transport frem og tilbage fra evdk, eller den af evdk udpegede tredjemand, til Kundens adresse, medgået tid samt for eventuelt anvendte komponenter til reparation af ladeboksen. evdk forbeholder sig retten til at anvende evdks installatører eller en af evdk udpeget installatør til udbedring af fejlen.

11.4 evdk er meget omhyggelige med at sikre korrekt håndtering af Kundens ordre. Skulle Kunden modtage en vare, der er reklamationsberettiget, bedes Kunden kontakte evdk på telefon +45 40 50 71 00, hverdage fra 09-15, eller skrive til info@evdk.dk.

11.5 Ved fejl på en vare kan Kunden enten få varen repareret, ombyttet eller pengene retur, afhængigt af den konkrete situation. Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden uhensigtsmæssig adfærd. Fejlagtig brug af ladeboksen eller anden uhensigtsmæssig adfærd vil opfattes som misligholdelse, og derfor vil skader på ladeboksen forårsaget af en sådan brug ikke være dækket af reklamationsretten.

11.6 Kunden skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at Kunden har opdaget en mangel ved varen. Hvis Kunden reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

11.7 Hvis Kundens reklamation er berettiget, dækker evdk omkostningerne i forbindelse med reparationen.

12. Fortrydelsesret

12.1 Kunden har ret til at fortryde Aftalen i overensstemmelse med forbrugeraftalelovens bestemmelser herom. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter levering af ladeboksen. Fristen starter på tidspunktet for Kundens modtagelse af ladeboksen.

12.2 Ønsker Kunden at fortryde Aftalen, skal Kunden give evdk besked inden fortrydelsesfristens udløb.

12.3 Meddelelse om Kundens fortrydelse af købet skal meddeles til evdk i en utvetydig erklæring på e-mail: info@evdk.dk eller ved post til: evdk ApS, Stegholt 8A, 6200 Aabenraa.

12.4 Bemærk, at Kundens bestilling af ladeboks og evdk Serviceaftale udgør et samlet køb, og Kunden kan derfor ikke fortryde køb af abonnementet uden også at fortryde købet af ladeboksen. Kunden kan anvende standardfortrydelsesformularen nedenfor.

12.5 Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende. Formular her.

12.6 Når Kunden har afsendt utvetydig meddelelse til evdk om, at Kunden har fortrudt købet, og ladeboksen er blevet afsendt fra evdk til Kunden, har Kunden 14 dage til at sende ladeboksen retur til evdk.

Ladeboksen skal sendes til:
evdk ApS, CVR: 28 69 25 28
Stegholt 8a
6200 Aabenraa

12.7 Såfremt ladeboksen allerede er blevet installeret, skal Kunden betale for afmontering og nedtagning af ladeboksen. Nedtagning og afmontering må alene udføres af en af evdks installatører eller en af evdk udpeget installatør. Prisen for en standardnedtagning og afmontering fremgår af den gældende prisliste her.

12.8 Såfremt ladeboksen har mistet værdi, vil Kunden ikke modtage fuld refundering. Alle omkostninger og ansvaret, der er forbundet med returnering, påhviler Kunden. Kunden skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen. Kunden forpligter sig således til at sende varen tilbage i en sikret tilstand. Går varen i stykker under transporten, og er forsendelsen ikke forsikret, er dette på Kundens ansvar og regning.

12.9 evdk tilbagebetaler det fulde beløb i tilfælde af, at Kunden fortryder købet, dog fratrukket fragtbeløbet og eventuelt en værdiforringelse, som Kunden hæfter for. evdk refunderer alle betalte beløb senest 14 dage fra den dag, hvor evdk har modtaget Kundens besked om fortrydelse af Aftalen.

13. Opsigelse, overdragelse mv.

13.1 Leveringsperiode, opsigelsesvarsel og eventuel binding fremgår af ordrebekræftelsen modtaget ved Aftalens indgåelse.

13.2 Opsigelse

13.2.1 Kunden kan opsige Serviceaftalen med en måneds varsel til udgangen af en måned. Meddelelse om opsigelse skal ske via e-mail til info@evdk.dk eller post til den under pkt. 12.6 anførte adresse.

13.3 Overdragelse

13.3.1 Kundens rettigheder eller forpligtelser i forbindelse med denne aftale kan hverken helt eller delvist overdrages uden evdks forudgående skriftlige samtykke, medmindre andet er bestemt ved lov.

13.3.2 evdk må uden Kundens samtykke overdrage rettigheder og pligter ifølge Aftalen som led i en hel eller delvis overdragelse af sine aktiviteter til tredjemand eller et koncernselskab, dog alene såfremt dette ikke kan føre til en forringelse af Kundens rettigheder.

14. Misligholdelse

14.1 Både evdk og Kunden kan opsige Aftalen uden varsel i tilfælde af Aftalens væsentlige misligholdelse, herunder ved en parts uhensigtsmæssige brug af ladeboksen eller manglende betaling. Følgende begivenheder kan blandt andre betragtes som væsentlig misligholdelse:

  • Ladeboksen bruges til opladning af andet end el- og hybridbiler
  • Kunden misligholder sine betalingsforpligtelser
  • evdk nægtes adgang til ladeboksen og/eller eltavle og nødvendige installationer
  • Kunden foretager indgreb i ladeboksen

14.2 Hvis evdk ophæver Aftalen som følge af væsentlig misligholdelse, vil Kunden ikke få refunderet allerede betalte beløb.

15. Persondata

15.1 Til brug for bl.a. opfyldelse og administration af Aftalen, statistiske formål og markedsføring behandler evdk personoplysninger om Kunden.

15.2 Behandlingen sker i overensstemmelse med evdks til enhver tid gældende Privatlivspolitik, der løbende inden for persondatalovgivningens rammer kan opdateres ved meddelelse til Kunden.

15.3 Ved indgåelsen af Aftalen modtager Kunden evdks gældende Privatlivspolitik i elektronisk form (som link eller vedhæftning) eller med almindelig post.

15.4 Kunden kan altid læse den gældende Privatlivspolitik på www.evdk.dk, ligesom Kunden ved henvendelse til evdks kundeservice kan få fremsendt politikken.

15.5 Kunden skal oplyse evdk om opdaterede person- og kontaktoplysninger, herunder korrekt adresse, e-mail, telefonnumre mv. Meddelelser fra Evdk, herunder varslinger, anses for at være kommet frem til Kunden, når evdk har kommunikeret til de kontaktoplysninger, herunder e-Boks, Betalingsservice, e-mail, telefonnummer mv., som Kunden har oplyst til Evdk.

16. Tvister, lovvalg og værneting

16.1 Tvister mellem Kunden og evdk afgøres efter dansk ret. Sager mod evdk med relation til nærværende handelsbetingelser, eller til særskilt aftale, anlægges ved retten på Frederiksberg.

17. Nyhedsbrev

17.1 Som kunde hos Evdk modtager du automatisk vores nyhedsbrev, medmindre du frabeder dig det. evdk vil kunne kontakte nuværende Kunder med tilbud om relevante produkter.

18. Ændringer

18.1 evdk forbeholder sig retten til at ændre i de oplysninger, som evdk i medfør af Forbrugeraftalelovens § 8, stk. 1, jf. § 9, stk. 2, skal give til Kunden inden Aftalens indgåelse, herunder priser, gebyrer, produkter og andre vilkår i Aftalen.

Ændringer kan bl.a. foretages under følgende omstændigheder:

  • Ændringer i lovgivning, regulering eller praksis, der påvirker vilkårene
  • Ændringer i markedsforhold
  • Teknologiske opdateringer eller ændringer, der kræver justering af vilkårene
  • Produktændringer
  • Til dækning af udefrakommende omkostninger i forbindelse med levering af ydelser i henhold til Serviceaftalen
  • For at imødekomme inflation fra 1. maj 2025 (indeks 100)
  • Ved behov for at sikre en mere effektiv kundeadfærd i forbindelse med administration af Aftalen

18.2 evdk forbeholder sig retten til at ændre vilkår og priser for Aftalen med et forudgående varsel på mindst 30 dage. Væsentlige ændringer giver Kunden ret til at opsige aftalen med en frist inden for varslet, således at Kunden kan opsige aftalen, inden ændringerne træder i kraft. Kunden modtager besked om ændringer på den af Kunden oplyste e-mailadresse.

21. Cookies

21.1 På www.evdk.dk anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet og dermed gøre besøget så nemt som muligt for brugeren. Brugeren kan til enhver tid slette cookies fra sin computer. Hvordan dette gøres, afhænger af brugerens browser. evdk anvender Google Analytics og Google Ads. Hvis du har spørgsmål angående dine cookies, kan du henvende dig til kundeservice på info@evdk.dk.

22. Webstatistik

22.1 Vi bruger webstatistik på www.evdk.dk og i udsendte mails, hvilket betyder, at et statistiksystem opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra, og hvor på websitet de forlader siden mv.

23. Kontaktoplysninger

evdk ApS
CVR: 28692528
Stegholt 8a
6200 Aabenraa
Kontakt os
+45 40 50 71 00
info@evdk.dk